Jeg er et tålmodigt menneske. På nogen områder.

På andre områder er jeg utrolig utålmodig. Jeg elsker blomster og hjemmedyrkede grøntsager. Men jeg er ikke så god til at vente på, at det, man har plantet, vil spire og vokse op. Derfor er det også kæresten, som planter vores køkkenhave til. Jeg har nemlig sådan en forventning om, at gulerødderne er dukket op, dagen efter jeg har sået dem. Det har jeg erfaret, at det gør de ikke.

Men i efteråret fik jeg plantet en flok tulipanløg. Jeg E L S K E R tulipaner. Desværre var tulipanerne i haven forsvundet. Derfor var det tid til at planet nye løg.

Tålmodigheden lønner sig nu. Det pipler op med smukke tulipaner. Den første buket er plukket – og jeg rånyder den.

De er knasende sprøde – og lidt regnfulde. De er rasende smukke…

Jeg mindes tilbage for 10 år siden. Jeg var flyttet sammen med kæresten – og jeg havde plantet nogle tulipanløg. Desværre var min gevinst ikke så stor. Der var én, som dukkede op. Jeg glædede mig til at skulle plukke den – og nyde den. En dag vi kommer hjem, ser jeg straks, at min enlige tulipan er væk. Jeg spørger kæresten, om han har plukket den! Det benægter han. Jeg går ned og kigger. Her kan jeg se nogle små børnefødder på jorden. Naboens lille datter har været så fristet af den smukke, lilla tulipan – og har plukket den! Jeg håber så inderligt, at hun gav den til hendes mor – og at hun blev glad for den!

5 kommentarer til “Tålmodighed lønner sig…”